Hvad skal din sikkerhedsplan indeholde? Få styr på kravene til luftfartssecurity
Uanset om din virksomhed er sikkerhedsgodkendt fragtagent, kendt kunde, godkendt transportør, sikkerhedsgodkendt leverandør, et flyselskab eller en lufthavn, er sikkerhedsplanen et af dine vigtigste dokumenter. Den beskriver, hvordan virksomheden overholder securityreglerne, og hvordan I beskytter luftfragt/leverancer/forsyninger og i det hele taget den civile luftfart, mod ulovlige handlinger.
Men hvad skal sikkerhedsplanen egentlig indeholde, og hvor detaljeret skal den være?
Det korte svar er, at din sikkerhedsplan skal beskrive de sikkerhedsforanstaltninger, som din virksomhed faktisk gennemfører. Den skal både opfylde de relevante myndighedskrav og kunne bruges som en praktisk vejledning i hverdagen.
Hvad siger reglerne om sikkerhedsplanen?
Det grundlæggende krav findes i EU-forordning 300/2008, artikel 14. Her fremgår det, at enheder, som er omfattet af kravet, skal udarbejde, gennemføre og ajourføre et sikkerhedsprogram.
Programmet skal beskrive virksomhedens metoder og procedurer og indeholde bestemmelser om intern kvalitetskontrol.
De mere detaljerede krav følger blandt andet af gennemførelsesforordning 2015/1998, det danske nationale sikkerhedsprogram (NASP) og relevante vejledninger fra Trafikstyrelsen.
Det betyder, at du ikke nødvendigvis skal have de samme procedurer som andre virksomheder. Kravene afhænger af din godkendelsestype og de aktiviteter, virksomheden udfører.
Hvilke oplysninger skal sikkerhedsplanen indeholde?
En god sikkerhedsplan bør være opbygget, så du nemt kan finde de relevante procedurer. Følgende områder er centrale, men det præcise indhold skal tilpasses virksomhedens type og godkendelse.
1. Virksomhedens organisation og ansvar
Beskriv virksomheden, dens godkendte lokaliteter, sikkerhedsansvarlige og ansvarsfordelingen. Det skal være tydeligt, hvem der har ansvaret for de forskellige securityopgaver, og hvem medarbejderne skal kontakte ved problemer.
2. Baggrundskontrol af medarbejdere
Beskriv, hvordan virksomheden sikrer, at relevante medarbejdere gennemgår den krævede baggrundskontrol, inden de får adgang til sikkerhedskontrolleret luftfragt eller påbegynder bestemte securityfunktioner.
Husk også procedurer for dokumentation og løbende kontrol. Bekendtgørelse 2567 indeholder blandt andet krav om gentagelse af ID- og CV-kontrol med intervaller på højst 12 måneder for den omfattede personkreds.
3. Uddannelse og kompetencer
Forklar, hvordan du sikrer, at medarbejderne har den nødvendige securityuddannelse til deres opgaver. Beskriv også, hvordan uddannelsen dokumenteres, og hvordan du følger op på behovet for genopfriskning.
4. Fysiske sikkerhedsforanstaltninger
Hvis virksomheden eksempelvis håndterer eller opbevarer identificerbar luftfragt, skal planen beskrive de relevante foranstaltninger til at beskytte forsendelserne.
Det kan f.eks. være adgangsbegrænsning, kontrol med besøgende og procedurer for håndtering af gods.
5. Modtagelse, håndtering og transport
Beskriv, hvordan forsendelser modtages, hvordan deres sikkerhedsstatus kontrolleres, og hvordan de beskyttes under virksomhedens håndtering.
Hvis virksomheden transporterer sikkerhedskontrolleret luftfragt, skal de relevante transportprocedurer også indgå.
6. Afvigelser og hændelser
Hvad gør medarbejderne, hvis en forsendelse viser tegn på manipulation, eller hvis en sikkerhedsprocedure ikke er blevet fulgt?
Planen bør tydeligt beskrive, hvem der skal kontaktes, hvilke handlinger der skal iværksættes, og hvordan hændelser dokumenteres og rapporteres.
7. Intern kvalitetskontrol
Beskriv, hvordan du kontrollerer, at medarbejderne følger procedurerne, hvordan fejl registreres, og hvordan du sikrer, at de bliver rettet.
Dette er et udtrykkeligt krav i artikel 14 i forordning 300/2008.
8. Cybersikkerhed
Hvor det er relevant, skal planen også beskrive beskyttelsen af kritiske IT-systemer og data, som har betydning for luftfartssecurity. Det følger blandt andet af punkt 1.7 i forordning 2015/1998.
Skal alle virksomheder have den samme sikkerhedsplan?
Nej. Der er væsentlig forskel på, hvilke aktiviteter en sikkerhedsplan skal dække.
En sikkerhedsgodkendt fragtagent, som udelukkende arbejder med fragtdokumentation, har andre procedurer end en fragtagent, der både opbevarer, screener og transporterer luftfragt.
For kendte kunder beskriver Trafikstyrelsens vejledning 11 hovedområder, herunder fysisk sikkerhed, emballering, transport, cybersikkerhed og kvalitetskontrol.
For godkendte transportører skal sikkerhedsplanen udarbejdes efter tillæg 6-K til forordning 2015/1998. Her er fokus især på beskyttelse af fragt under indsamling, håndtering, begrænset oplagring, transport og levering.
Derfor bør du altid begynde med at afklare, hvilke krav der gælder for netop din virksomhed.
Hvordan holder du sikkerhedsplanen opdateret?
En sikkerhedsplan er ikke færdig, bare fordi den er skrevet og godkendt eller valideret.
Hvis virksomheden ændrer arbejdsprocedurer, flytter lokaler eller påbegynder nye securityaktiviteter, skal du vurdere, om planen skal ændres.
En praktisk løsning er at indføre versionsstyring og faste gennemgange. Så kan du dokumentere, hvornår planen senest er gennemgået, hvilke ændringer der er foretaget, og hvem der har ansvaret.
Det vigtigste er, at sikkerhedsplanen altid afspejler de faktiske forhold.
Værd at vide
Formål: At beskrive virksomhedens securityprocedurer og interne kvalitetskontrol.
Regelgrundlag: EU-forordning 300/2008, forordning 2015/1998 og relevante nationale bestemmelser.
Ansvar: Virksomheden skal sikre, at planen udarbejdes, gennemføres og holdes ajour.
Indhold: Afhænger af virksomhedens godkendelse og konkrete aktiviteter.
Validering: Sikkerhedsplaner for kendte kunder og godkendte transportører skal valideres af en EU-luftfartssikkerhedsvalidator.
Vigtigt: Planen skal beskrive, hvad virksomheden faktisk gør – ikke blot gengive lovgivningen.
En sikkerhedsplan skal kunne bruges i praksis
Den bedste sikkerhedsplan er ikke nødvendigvis den længste. Det afgørende er, at den opfylder kravene, er forståelig og beskriver virksomhedens faktiske arbejdsgange.
Prøv eksempelvis at vælge en tilfældig procedure og spørg dig selv: Kan en relevant medarbejder forstå, hvad vedkommende skal gøre, alene ved at læse beskrivelsen?
Hvis svaret er nej, er det værd at forbedre proceduren.
En sikkerhedsplan skal ikke kun kunne fremvises ved et tilsyn. Den skal hjælpe dig med at sikre, at security fungerer i hverdagen.
Regelgrundlag og kilder
Artiklen bygger på følgende offentligt tilgængelige bestemmelser og vejledninger:
- Forordning (EF) 300/2008, særligt artikel 14 om sikkerhedsprogrammer for enheder.
- Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998, særligt kapitel 6, 11 og punkt 1.7 om cybersikkerhed.
- Bekendtgørelse nr. 2567 af 14. december 2021, om udvidet baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse.
- Trafikstyrelsens vejledninger til kendte kunder og godkendte transportører, dateret 1. marts 2026.
Bemærk: Artiklen er en generel vejledning og ikke en udtømmende tjekliste til hver godkendelsestype. Virksomhedsspecifikke krav i NASP skal også følges.
Senest fagligt gennemgået: 18. oktober 2026
Vil du lære mere om luftfartssikkerhed?
NASP tilbyder specialiserede kurser inden for aviation security. Se vores uddannelser og find det kursus, der passer til dine opgaver.